Kostvejledning

Få redskaber til en varig livsstilsændring med kostvejledning

I et kostvejledningsforløb vil du få redskaber til, hvordan du kan opnå dine mål og skabe en varig livsstilsændring. 

Er du også træt af uendelige restriktive kure der tapper dig fra livskvalitet og energi? Så er kostvejledning måske noget for dig. Her får du indblik i konkrete værktøjer til, hvordan du kan implementere gode vaner i din dagligdag, som vil hjælpe dig nærmere dit mål, hvad enten det handler om vægttab, bedre fordøjelse, mere energi eller generelt en bedre følelse i kroppen. 

Mere og mere forskning viser, at kosten har stor betydning og indflydelse på vores velbefindende, men alligevel kan det ofte være svært at finde en god balance, som du kan leve efter på den lange bane. Derfor vil jeg introducere dig til nogle enkle principper, som du faktisk har lyst til at leve efter hver dag og ikke blot i en kort periode. 



Skræddersyet efter dit behov

Et kostvejledningsforløb skræddersyes på baggrund af dine specifikke præferencer. Du vil få specifikke opskrifter og ideer til, hvordan du kan sammensætte din mad, så du nemt kan implementere det i din hverdag.

Hvis du ønsker det, tilbyder jeg en kostplan udarbejdet ud fra det, du normalt godt kan lide at spise, og det der passer ind i din dagligdag.

En kostplan kan være et rigtig fint værktøj i starten til at få opmærksomhed på makronæringsstoffer og kalorieindhold i forskellige fødevarer, men jeg ser det som et midlertidigt værktøj, og ikke noget du kan leve efter for altid.

Derfor gør jeg meget ud af at skræddersy det til dit behov og sideløbende arbejder vi med metoder, som du kan implementere i din dagligdag på den lange bane, uden at skulle måle og veje alt din mad. 

 

Smoothiebowl

Kostvejledning kan være for dig som:

  • Ønsker at blive den bedste udgave af sig selv
  • Gerne vil skabe sundere vaner
  • Har et ønske om et vægttab eller muskelopbygning
  • Har udfordringer med din fordøjelse
  • Mangler motivation til at igangsætte en livsstilsændring
  • Savner inspiration til at leve sundere 
  • Har svært ved at høre din krops signaler

Ugentlig sparring

I et forløb hos mig er du aldrig alene. Hver uge har vi et opfølgningsmøde, så du kan få sparring på, hvordan du følger din nye livsstil. Du kan få støtte, hvis du møder udfordringer og finde nye måder at skabe balance mellem en sund livsstil, uden at skulle undvære alt det du elsker. Du vil lære at tolke kroppens signaler, så du kan tage bedre og mere bevidste valg, der er i overensstemmelse med dine værdier frem for at føle dig ude af kontrol. 

Pris: 500 kr. pr. session (50 min)
Lige nu: Introtilbud 400 kr. pr. time (spar 20 %)