terapi

Få redskaber til at mindske tankemylder og slippe bekymringer

 

Oplever du, at du ikke opnår dit fulde potentiale og måske holdes tilbage fra at gøre det, du virkelig drømmer om pga. mentale barrierer? Ønsker du at opnå bedre livskvalitet og lære at slippe bekymringer, tankemylder eller negative tanker, så kan et terapiforløb være noget for dig. 

I et terapiforløb vil du lære at identificere dine “triggere”. Du vil ved hver session få konkrete øvelser og strategier til, hvordan du bedre kan håndtere de svære situationer eller ubehagelige tanker og følelser, du oplever. Du vil efter forløbet føle dig i større kontrol over dit mindset og stå stærkere i dig selv. 



Terapi du kan få gavn af med det samme

I den første session er der sat god tid af til, at du kan fortælle om din problematik. Vi danner os et overblik over din situation og vælger sammen, hvad vi skal have som fokus samt mål for forløbet. Jeg vil også introducere dig til den metakognitive metode, så vi sammen kan vurdere om det vil give mening for dig. Ved hver session vil du som oftest introduceres til konkrete redskaber, der kan hjælpe dig til at håndtere den situation, du er i her og nu. Med udgangspunkt i sessionen vælger vi i fællesskab et fokuspunkt, som der skal arbejdes på til næste session.

Terapi er ofte ligesom at tage kørekort. Jeg er på sidelinjen og guider dig i, hvordan du kan handle, men det er dig selv, der skal øve dig og gøre arbejdet. Det er mellem sessionerne, at den rigtige forvandling foregår. Til sidst vil du føle dig helt tryg i at “køre bilen alene”. 



Terapien kan også bruges sammen med et trænings- og/eller kostforløb som støtte til, hvordan du ændrer dine vaner og finder en balanceret samt selvkærlig indgangsvinkel til det at have en sund livsstil.

Problemstillinger jeg arbejder med:

  • Selvudvikling
  • Bekymringer
  • Tankemylder
  • Stress
  • Angst 
  • Lavt selvværd

Husk at du kan få helt eller delvist tilskud til 1:1 sessioner som medlem af Danmark og som oftest gennem din sundhedsforsikring. 

Pris: 1200 kr. pr. session (50 min)